lørdag den 2. juni 2012

Hjemmelavet rabarberlemonade

Weekenden bliver nydt herhjemme i Aarhus. I går hyggede jeg med en veninde, i dag har jeg sovet længe, løbet en tur, set serie og lavet mig denne rabarberlemonade. Vi har en del rabarber i haven, og fik en del med hjem fra en kollega i denne uge. Så tænkte, at det skulle prøves. Den er dejlig frisk, og kunne lige forestille mig at nyde sådan et glas når det bliver sommer igen (som MEGET gerne snart må komme igen!)


Så her kommer opskriften:
Ingredienser:
1200 g. renset rabarber
3 dl. vand
200 g. sukker
kornene fra en vaniljestang

Fremgangsmåde:
Snit rabarberne i stykker
Læg alle ingredienserne i en gryde og lad det koge i 20-25 min.
Sigt det
Blandingsforhold 1:4

- Og så nyd det på en varm sommerdag :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar