søndag den 28. oktober 2012

D. 27. oktober 2012

Min kære morfar sov stille ind i lørdag d. 27. oktober. Det var en rigtig flot dag, så jeg gik en tur og tog nogle billeder og mindes ham. Han blev 90 år og har haft et godt liv. Tænker tilbage på alle de gode oplevelser jeg har haft med ham, og skal nu begynde at se fremad igen. På fredag skal han begraves, og så bliver hele familien samlet og får sagt farvel til ham. Det var en smuk dag han kom fra jorden og fik fred.

lørdag den 20. oktober 2012

Efterår 2012

Efteråret er kommet. Efter min arbejdsplads er blevet delt. har det optaget meget af min tid – og en del overarbejde, så har ikke haft overskuddet til at oprette indlæg på min blog.. Men håber det ændrer sig nu. Fra først i November, skulle det gerne dale med arbejdsopgaver, og så forhåbentligt ikke så meget overarbejde. I denne weekend slapper jeg bare af, har behov for at stresse helt af og hygge herhjemme, så den står på lækker mad med kæresten og Madagasker 3 i aften.

Normann Copenhagen fed - købt i København i sidste weekend // Efterårsudsigt fra vores stue // Fine tulipaner fra kærestens stedmor, som var forbi til aftensmad i går